Hjernen kan lide overlast under en indlæggelse på intensiv. Simple øvelser og musikterapi skal hjælpe.

Når patienter indlægges på en intensivafdeling, handler det først og fremmest om at sikre deres overlevelse.

Ofte lykkes det med medicin, pleje og for de mest syge med hjælp fra en respirator til at trække vejret.

Men det liv, der venter efter udskrivelsen, bliver for mange aldrig, som det var, før de blev syge.

Hos halvdelen af patienterne har hjernen lidt overlast, og for hver tredje i en sådan grad, at det svarer til begyndende Alzheimer.

Det viser et nyt studie fra 24 intensivafdelinger, der som det første herhjemme har undersøgt, hvordan patienter klarer sig mentalt efter indlæggelsen.

– Vi vidste, at det er hårdt for hjernen at have været så syg, at en indlæggelse på intensiv har været nødvendig. Men det er kommet bag på os, at så mange får så store kognitive vanskeligheder, siger Marie Collet, der er ph.d. og intensivsygeplejerske på Rigshospitalet i København.

For at sikre at flere udskrives med hjernefærdighederne i behold, vil hospitalet begynde at træne patienternes hjerner under indlæggelsen.

Det kan være ved at løse simple sudokuer eller krydsord. For andre kan træningen bestå i, at en pårørende læser op af en bog eller tager avisen med.

– Men det kan også være noget så enkelt som at spørge patienterne, hvor de er og hvilken tid på dagen, det er, siger Marie Collet.

På universitetshospitalet i Aarhus og Sygehus Lillebælt skal sygeplejerskerne også i gang med at understøtte patienternes hjerner. Det sker fra nytår, fortæller professor i sygepleje Pia Dreyer.

De mange patienter, der var indlagt med covid-19 i foråret, har med tydelighed vist, hvor nødvendigt det er.

Nogle lå i respirator i fem uger.

– For alle kan det være traumatiserende at være indlagt på intensiv. Men særligt for covid-patienter, fordi personalet af hensyn til smittefare har udstyr på og ikke må røre dem, siger Pia Dreyer, der er ansat på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

Blandt de tilbud, som patienterne vil få, er musikterapi.

– Det handler om at træne hjernen, men også om at holde den i ro på de rigtige tidspunker, siger Pia Dreyer.

På Videnscenter for Demens siger leder og professor Gunhild Waldemar, at opmærksomheden er tiltrængt og nødvendig.

– Der er fokus på fysisk træning, fordi det er velkendt, at muskelkraften svinder ind. Men intensiv behandling påvirker også hjernen, og især for ældre kan

det få følger, siger hun.

Hun opfordrer patienter, der oplever svigt, til at blive undersøgt.

– Det behøver bestemt ikke at være Alzheimer. Det kan være en reaktion på behandlingen, som kan forsvinde af sig selv eller trænes væk, slutter hun.

Skrevet af Ritzau