Kultur og events

Åbningsnavn aflyser ØreSound Festival – Nyt navn overtager pladsen

ØreSound Festival På grund af sygdom er den danske rapper ArtigeArdit nødsaget til at aflyse sin koncert på ØreSound Festival på den første spilledag. ArtigeArdit skulle ellers have åbnet hovedscenen, Main Stage, i festivalens spæde jomfruår.

”Det er beklageligt, at ArtigeArdit må aflyse i sidste øjeblik, da både vi og rigtig mange af vores gæster har glædet os til at se ham! Men det sidste år har lært os alle, at helbred altid er 1. prioritet, så selvfølgelig støtter vi ArtigAardit og ønsker ham god bedring,” siger Jonas Nybro. Talsperson, ØreSound Festival

ICEKIID skal åbne ØreSound Festival

Heldigvis har vi hos ØreSound Festival lynhurtigt fundet en stærk erstatning til at åbne hovedscenen allerede kl. 14.00 i eftermiddag: den danske rapper, ICEKIID. 

ØreSound Festivals første programdag udgøres af musik i genren URBAN, så det har været vigtigt at finde en dansksproget erstatning, som er stærk i denne genre og kan flette ind i det flotte lineup, der inkluderer selveste Burna Boy, B.O.C, Tessa og L.O.C. Vi ville også gerne finde en, som vi ved, er et hit blandt vores målgruppe af gæster – og dét er ICEKIID om nogen!

ICEKIID har de senere år lagt de danske radiostationer ned og fundet sin vej til alle musikelskeres hjerter og danseimpulser med storhittene ‘ErruDumEllaHvad’, ‘Blondiner og Brunetter’ og ‘Gulddans’. Han er ikke bare sangskriver, producer og medejer af sit eget pladeselskab, han har også formået med sine hip-hop/afrobeatinspirerede toner formået at sælge både guld- og platin.

”Vi har fået helt ro på, efter at vi lukkede ICEKIID som erstatningsact. Vi er overbeviste om, at ICEKIID er den perfekte åbningsact på ØreSound, og vi glæder os til at han sætter gang i årets fest,” siger Jonas Nybro. Talsperson, ØreSound Festival.

ØreSound Festival åbner for første gang nogensinde hegnet kl. 12.00 i dag og musikprogrammet begynder kl. 14.00 med ICEKIID.

Læs mere på: www.oresoundfestival.dk.

Kommentarer