Kultur

KUNST2100 på Docken 4.-5. december 2021

Billede: Ann Marie Sofie Højgaard.

Kunstverdenen har ligget underdrejet i langt over et år … og meget har ændret sig under og efter coronaen.

Men Kunst2100s traditionsrige fællesudstilling på Docken i Nordhavn er endelig tilbage!

I den første weekend i december fyldes Docken på Færgehavnsvej 35 i med kunst, begået af kunstnere på Østerbro.

Mere end 50 deltagere vil her præsentere deres nyeste værker indenfor billedkunstformer som maleri, grafik og skulptur, samt brugskunst som keramik og smykker.

Så der er rig lejlighed til at købe både store og små julegaver! 

Kulturkaj Docken, det gamle saltlager helt ude i den østerbroske vandkant, er et fantastisk flot rum både at fylde og besøge.

Vi har glædet os længe til at vise hvad vi formår – så kom glad!.

Foruden masser af kunst og kunsthåndværk kan gæsterne nyde en forfriskning i caféen.

Der er åbent begge dage kl. 11-17, og adressen er Færgehavnsvej 35, Nordhavn. Entré kr. 30, børn indtil 12 år gratis.

Kommentarer