Debat og politik

PRIVATE SELSKABERS OVERVÅGNING AF BORGERNE

Af Allan Bilgaard Beier, Det Konservative Folkeparti

Folketingskandidat , Københavns Storkreds

En tidligere socialdemokratisk justitsminister sagde: “Overvågning er lig med frihed”. Han sagde det som en del af en argumentation for, at der skulle sættes mere overvågning op i nattelivet og dengang blev det virkelig debateret om det nu også var en rimelig indgriben i borgernes frihed.

Nu skal du høre en historie, som handler om overvågning, men som nok ikke var en del af den tidligere justitsministers budskab.

I midten af sidste måned, var jeg inviteret til en såkaldt 12-12 konference med mit arbejde. En 12-12 konference betyder, at arrangementet starter kl. 12 den ene dag og slutter kl. 12 den næste.

Konferencen blev holdt på et hotel- og konferencecenter i Odense.

Jeg ankom dertil i god tid og parkerede min bil på områdets parkeringsplads kl. 11.24. Jeg gik ind i receptionen for at tjekke ind og her registrerede jeg min parkering på en skærm, som var sat op til formålet.

Skærmen sendte mig en sms som kvittering for, at jeg nu havde lov at parkere på området i et døgn. Jeg spurgte receptionisten om et døgn var tilstrækkeligt. Jeg skulle jo være til konference til næstfølgende dag kl. 12 og altså mere end et døgn. Hun svarede, at det ikke ville give anledning til problemer.

Nu, næsten 1 1/2 måned senere, modtager jeg et brev (altså sådan et papirsbrev, der blevet leveret i min postkasse) fra virksomheden QPARK. Det er en privat virksomhed, som bedriver parkeringskontrol på områder, hvor de har indgået en aftale med ejeren.

I brevet beskriver QPARK, at jeg ikke har “betalt” – i dette tilfælde registreret – min parkering for tidsrummet kl. 11.24 – 12.37 på dag nr. to.

Altså, som jeg frygtede, så var parkeringen på et døgn ikke nok. QPARK beder mig derfor betale den manglende parkering og tillader sig at tillægge regningen en parkeringsafgift. Det samlede beløb ender på 548 kr.

Så langt så godt.

Verden er fuld af privatdrevet parkeringsselskaber hvis formål det er, at drive et urimeligt afgifts-regime mod os almindelige lønmodtagere.

Nu kommer det skøre.

Da jeg kørte fra hotellet på dag to, så jeg nemlig ikke nogen parkeringsafgift i min forrude. Der havde altså ikke været en parkeringsvagt forbi min bil, som havde bemærket den manglende parkeringsregistrering.

Nej, det viser sig, at QPARK har brugt de mellemliggende næsten 1 1/2 måned på at gennemse deres videoovervågning fra parkeringspladsen.

De har her identificeret problemet og på baggrund af det, tillader de sig, at sende mig afgiften og opkrævning. De gør det på baggrund af det overvågning de har på stedet.

Jeg er sikker på, at QPARK handler indenfor lovens grænser men hvad i alverden er det her for noget.

Er vi virkelig nået til et sted, hvor borgerne bliver pålagt afgifter og bøder med 1 1/2 måneds forsinkelse på baggrund af overvågningsoptagelser på tilfældige parkeringspladser hist og her? Er det sådan et samfund vi vil have? Hvor store internationale virksomheder pålægger borgerne dyre afgifter på denne her måde.

Hvis du spørger mig, så er det helt ude af proportioner.

Det er samtidig den lille mands kamp mod den store internationale koncern. Så jeg ved jo godt hvordan det her kommer til at ende. Jeg er chanceløs og kan ikke andet, end at betale afgiften.

Jeg kunne i bedre grad håndterer det her, hvis der var tale om en parkeringsvagt, der havde udført kontrol i området og som så havde pålagt mig en afgift.

Afgiften ville så være en sag mellem hotellet og jeg på grund af det fejlagtige rådgivning jeg modtog ved indtjekning.

Den omstændighed, at QPARK har gennemgået deres overvågning for at “fange” mig. Det krænker mig på en helt anden og mere dybtfølt måde.

Denne her overvågning har intet at gøre med, at etablerer orden, tryghed og sikkerhed, som ellers er de begreb som bruges når vi taler om vigtigheden af overvågning. Det her, er alene for at profitoptimerer QPARKS forretning.

Er det virkelig her vi er nået til?

I Folketinget kommer jeg til at kæmpe for, at vende denne her udvikling. Vi skal ikke bruge overvågning til at profitoptimerer virksomhederne. Vi skal ikke bruge overvågning til at spore borgernes adfærd. Vi skal ikke udøve et kontrolregime mod borgerne.

Sådan skal det ikke være i et frit samfund.

Jeg tror ikke på, at en eneste af medlemmerne i regeringen kender til denne her problemstilling. Ministerbiler pålægges ikke parkeringsafgifter.

Stem mig ind i Folketinget den 1. november. Vi har brug for folk fra den virkelige verden.

Kommentarer