Børn i København har det overordnet godt – både i skolen, derhjemme og i fritiden, men der er samtidig områder, som der er grund til særlig opmærksomhed omkring. Det viser ny Børnesundhedsprofil, som måler børnenes trivsel og sundhed.

Langt størstedelen af børnene i 3., 6. og 9. klasse i København trives godt. 80-90% har det godt derhjemme, og næsten lige så mange har det godt i fritiden. Godt 2/3 svarer, at de har det godt i skolen. 20-35% svarer, at de har det nogenlunde. Og 2-6% pr. årgang svarer, at de ikke har det godt i skolen.

De københavnske børn giver derudover udtryk for, at der er gode steder for leg, sport og aktivitet i deres nærområde, og langt størstedelen af børnene i 3., 6. og 9. klasse benytter aktiv transport til og fra skole (45% går og 34% cykler). Det viser tal fra Københavns Kommunes nye Børnesundhedsprofil, hvor flere end 9.000 børn på københavnske skoler har deltaget. Det er første gang, Københavns Kommune har gennemført undersøgelsen.

Et aktivt fritidsliv, sundhed og trivsel er en forudsætning for, at børn kan lære og kan udvikle sig. Derfor vil Københavns Kommune gentage undersøgelsen i 2023 for at kunne følge den løbende udvikling i børnenes sundhed, trivsel og fritidsliv.

Forskel på piger og drenge

Selvom den overordnede trivsel er god, viser den nye Børnesundhedsprofil dog også, at piger på flere områder har en dårligere trivsel eller sundhedsadfærd end jævnaldrende drenge. For eksempel føler pigerne sig oftere pressede og bevæger sig mindre. Kønsforskellen gør sig også gældende i forhold til digital adfærd, hvor 18-20% af pigerne i henholdsvis 3., 6. og 9. klasse har modtaget beskeder, billeder eller lignende, som har gjort dem bange eller kede af det. For drengene gør det samme sig gældende for 11-12%. Desuden har lidt flere piger (23%) end drenge (19%) i 9. klasse binge-drukket mindst tre gange inden for den seneste måned. Det vil sige, at de har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed.

Børnesundhedsprofilen viser også, at knap hver femte elev i 6. klasse og hver fjerde i 9. klasse har følt sig udsat for forskelsbehandling, f.eks. på baggrund af køn eller udseende. Se en række udvalgte tal fra undersøgelsen her.

”Det har været et stort politisk ønske at få lavet en børnesundhedsprofil om børns trivsel, sundhed og fritidsliv, som systematisk måler sundhedstilstanden for yngre københavnere. Undersøgelsen skal bruges til bedre at målrette vores indsatser, og jeg kan allerede se flere steder, hvor vi skal følge op hurtigst muligt. F.eks. er det markant, at mere end hvert fjerde barn i 6. klasse og mere end hvert tredje barn i 9. klasse løbende får forstyrret deres nattesøvn af mobiltelefoner og tablets. Så høje tal kalder helt klart på vores opmærksomhed i forhold til digitale vaner og sundhed”, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

”Det store flertal af børnene har det godt. Det er glædeligt. Men undersøgelsen bekræfter også et billede, vi kender fra andre rapporter. Stadigt flere unges sociale trivsel er udfordret og flere oplever faglig præstationsangst. Især de ældste pigers trivsel er under pres. Det skal vi tage alvorligt. Derfor sætter vi ind med en række tiltag, der skal styrke trivslen både i og uden for skolen. Med det nye budget sætter vi et stort millionbeløb af til individuelle samtaler til alle elever i udskolingen om deres faglige udvikling og sociale trivsel, flere lejrskoler og en markant styrkelse af vores ungdomsklubber,” siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).

”Undersøgelsen viser, at mange børn har et relativt lavt dagligt aktivitetsniveau, som desværre daler, jo ældre de bliver. Særligt falder pigernes aktivitet med alderen og mange af dem glider ud af foreningslivet. Et aktivt fritidsliv og foreningsdeltagelse har stor og positiv betydning for børns sociale liv og udvikling, og derfor skal vi tiltrække og ikke mindst fastholde flere piger i vores idrætsforeninger, lige som vi må inspirere og motivere til mere fysisk aktivitet i hverdagen. Desuden skal vi handle på, at piger har en dårligere trivsel og sundhedsadfærd end drenge, hvorfor det er vigtigt at se på de underliggende kønnede faktorer”, siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å)

Fakta om Børnesundhedsprofilen:

• Børnesundhedsprofilen gennemføres første gang i 2021 og gentages i 2023.
• Formålet er at skabe viden om de københavnske børns trivsel, sundhed og fritidsliv på generelt niveau, og resultaterne skal bruges til at målrette og forbedre kommunens strategiske indsatser.
• Undersøgelsen supplerer den nationale trivselsmåling om skolelivet og undervisningsmiljøet ved at handle om centrale aspekter i børnenes hverdagsliv – også i hjemmet og i fritiden. Der er ikke overlap mellem spørgsmålene i Børnesundhedsprofilen og den nationale trivselsmåling.
• Det er besvarelser fra flere end 9.000 børn i 3., 6. og 9. klasse på tværs af folkeskoler og privat- og friskoler.
• Der bliver udarbejdet en skolerapport for hver enkelt deltagende skole, så skolerne kan følge op.