Vores hovedstad
Af Laura Lindahl, Det Konservative Folkeparti
København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør udgør tilsammen en fantastisk hovedstad – måske en af verdens skønneste.
Men velfærden her kan blive bedre. Vi har ikke verdens bedste folkeskoler, daginstitutioner, ældrepleje og heller ikke verdens bedste sundhedsvæsen. Vi er nødt til at styrke valgfrihed, da den skærper pris og kvalitet – og øger livskvaliteten for den enkelte. Vi skal sikre flere private tilbud – og respektere, at vi er forskellige og ønsker at indrette os forskelligt.
Mange har brug for en bil, for at få hverdagen til at hænge sammen. Men det føles ulideligt at skulle køre rundt og lede efter en ledig p-plads hver eneste dag man kommer hjem. Der må og skal være plads til bilister også i vores hovedstad.
Vores hovedstad skal udover alt det den er i dag drives effektivt med en lav skat og en høj service – og så skal den rumme alle, også bilisterne.
Kommentarer